USA’s formodede venner i Asien skal enes nu

Når USA’s præsident Barack Obama i den kommende uge besøger Østasien, skal han forsøge at få sine venner og alliancepartnere i regionen til at komme overens. Forholdet mellem Japan og Sydkorea har været isnende koldt i det seneste år, men nu prøver begge parter – efter kraftigt pres fra USA – at reparere på forholdet.

Idylliske Japan (CC BY www.archetypefotografie.nl).
Idylliske Japan (CC BY www.archetypefotografie.nl).

Af Asger Røjle-Christensen, Dit Perspektiv

USA’s rivaler og fjender i Østasien stiller præsident Barack Obama over for rigeligt med udfordringer, når han i den kommende uge besøger regionen.

Kinas militære opbygning har for alvor ændret de sikkerhedspolitiske balancer i området, og det nordkoreanske regime, som fortsætter sit atomvåbenprogram, virker mindre stabilt end tidligere.

Ikke desto mindre består en af præsidentens hovedopgaver på første del af rejsen, som bringer ham til Japan og Sydkorea, i at få USA’s formodede venner i regionen til at enes med hinanden.

Lammelse

Al meningsfuld politisk samtale mellem USA’s to væsentligste alliancepartnere i regionen har været lammet, siden Shinzo Abe blev Japans premierminister og Park Geun-hye Sydkoreas præsident næsten samtidig for godt et år siden. Det kan USA simpelt hen ikke leve med længere.

I de senere måneder har amerikanske diplomater vredet armen om på ryggen af deres japanske og sydkoreanske kolleger for at få dem til at tale sammen igen, og det er ikke uden resultater.

Det var selvfølgelig tydeligst, da Obama i sidste måned tog initiativ til at trekantet topmøde med begge de to kamphaner, da de alle sammen i anden anledning var samlet i den hollandske by Haag. De smilede og gav hinanden håndtryk, hvor de ellers demonstrativt har vendt ryggen til hinanden, når de har mødtes, og Shinzo Abe havde ligefrem lært nogle koreanske fraser, så han kunne præsentere sig for præsident Park på hendes eget sprog.

Diplomati

I den seneste uge har diplomater fra de to lande mødtes for at finde en løsning på det komplicerede og meget følelsesladede problem med Sydkoreas såkaldte trøstekvinder, som blev tvunget til at prostituere sig for japanske soldater ved fronten under Anden Verdenskrig.

Da en sydkoreansk færge i denne uge kom ud for et tragisk forlis, var Shinzo Abe meget hurtig med at udtrykke sympati på Japans vegne og tilbyde bistand.

Men hvorfor er Japan og Sydkorea kommet så alvorligt på kant, at der skal selveste en amerikansk præsident til at bringe dem tilbage på talefod – oven i købet kun modstræbende?

Det er kun 15 år siden, at en anden sydkoreansk præsident, Kim Dae-jung, blev fabelagtigt populær i Japan ved at stå på det japanske parlaments talerstol og på flydende japansk sige til hele verden, at de to lande nu var enige om at se fremad og lade være med at lade historien belaste deres indbyrdes forhold.

Tilbagegang

En række sammenstød og provokationer har i de senere år mindet befolkningerne om de to landes territoriale strid om nogle klippeøer i farvandet mellem dem. Og en række retssager og politiske sammenstød har atter gjort det japanske kolonistyre i Korea i årene 1910-1945 og ganske særligt trøstekvindernes skæbne til superaktuelle politiske spørgsmål.

Abe mere upopulær end Nordkoreas diktator

Men det kan heller ikke nægtes, at både Shinzo Abe og Park Geun-hye med deres udtalelser og handlinger i årets løb har båret yderligere benzin til bålet. En meningsmåling i Sydkorea fornylig viste, at Abe er mere upopulær blandt sydkoreanerne, end Nordkoreas diktator Kim Jong-un er.

Og præsident Park har bestemt heller ikke noget positivt image i Japan, hvor hun opfattes som kold, beregnende og ikke til at hugge eller stikke i.

Shinzo Abe viste i sydkoreanernes øjne med sit besøg i december ved Yasukuni-helligdommen i Tokyo, at han kun har hån til overs for det koreanske folks lidelser under krigen. Yasukuni er den helligdom, hvor japanske familier ærer de familiemedlemmer, som er døde i krig for Japan, men 14 dømte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig er også indviet til stedet.

Provokation

Samtidig har Abe og hans konservative meningsfæller gjort sydkoreanerne rasende ved at tage initiativ til en kritisk gennemgang i parlamentarisk regi af de vidneudsagn fra tidligere trøstekvinder, som i 1993 førte til den såkaldte Kono-erklæring.

Kono-erklæringen er en undskyldning fra det officielle Japans side og samtidig en accept af den kejserlige hærs rolle i organiseringen af systemet med trøstekvinder, og den blev fulgt op af etableringen af en halvprivat japansk fond til kompensation for de overlevende trøstekvinder. En fond som eksisterede frem til 2007.

Kono-erklæringen har lige siden været lagt for had af repræsentanter for den nationalistiske fløj i Japan, som kræver, at den bliver trukket tilbage. Gu’ var den kejserlige hær ej inddraget, hævder de – i åbenlys modstrid med et stort antal vidneudsagn fra alle parter i krigen
Abe-regeringen banede i sidste måned vej for det trekantede topmøde i Haag ved højtideligt at love, at Kono-erklæringen står ved magt uanset udfaldet af den kritiske gennemgang af datidens kilder. Umiddelbart ikke noget særligt logisk standpunkt, men et meget kraftigt amerikansk pres på Shinzo Abe og hans rådgivere kunne anes i baggrunden.

Park fører hård antijapansk linje

Men den sydkoreanske præsidents bidrag til at skærpe tonen skal også med i billedet. Lige siden Park Geun-hye trådte ind ad døren i Det Blå Hus, præsidentpaladset i Seoul, har hun ført en meget hård anti-japansk linje i sin udenrigspolitik.

Først og fremmest har hun fremført et ubøjeligt krav om, at de 55 kendte, overlevende trøstekvinder skulle have en direkte japansk undskyldning og en mærkbar kompensation fra den japanske stat, mens de stadig lever. Nogle har ment, at hun har valgt at føre så hård en linje i dette spørgsmål, fordi hun selv er kvinde.

Men de fleste iagttagere sværger mere til den forklaring, at hun for alt i verden har ønsket at undgå at blive fremstillet som Japan-venlig, fordi hendes far, den tidligere præsident Park Chung-hee, er kendt for at have været kollaboratør med det japanske kolonistyre i sin tid.
Antallet af kollaboratører i toppen af den sydkoreanske magtelite i de første mange årtier efter krigen er et af de store tabuer i sydkoreansk historieskrivning.

Territorialstriden

Hvorom alting er. Den territoriale strid kan man ikke gøre så meget ved ud over at enes om at lade være med at nævne den så ofte. Men striden om trøstekvinderne kan det faktisk lade sig gøre at finde en diplomatisk løsning på.

Det amerikanske pres har sat skub i en proces, hvor begge parter nu har fået travlt med at få den sag ud af verden, inden man næste år skal fejre 50-året for normaliseringen i 1965 af relationerne mellem de to lande efter krigen.

På det møde mellem diplomater fra de to lande, som i denne uge fandt sted i Seoul som en del af forberedelserne til Obamas rundrejse, fastholdt Sydkorea ifølge referaterne fra mødet sit konsekvente krav om, at den japanske regering på vegne af den japanske stat skal bøje sig dybt i støvet og undskylde og kompensere på en ”oprigtig” måde.

Men spørgsmålet er, hvor længe Sydkorea kan være så stædig, nu hvor Japan ifølge samme referater for alvor er begyndt at bevæge sig. Japanerne tilbyder at lade den japanske ambassadør stå frem for en gruppe af overlevende trøstekvinder og officielt give hver især en personlig undskyldning samt et brev med underskrift af premierminister Abe.

De tilbyder at give betydelige støttebeløb til hver enkelt trøstekvinde, betalt af den japanske stat. Det må bare ikke hedde kompensation, for Japan fastholder den tolkning af normaliseringsaftalen fra 1965, at alle krav om kompensation er afsluttet med den aftale.

Men japanerne siger utvetydigt til sydkoreanerne, at disse tilbud kun gælder, så længe Sydkoreas præsident vil udtale klart og tydeligt til hele verden, at den tragiske gamle sag dermed er totalt og aldeles ude af verden som et politisk spørgsmål, og at Japan aldrig nogensinde igen skal høre om den sag fra officielt sydkoreansk side. Japan stiller med andre ord følgende spørgsmål til Sydkorea: Hvad er prisen for tavshed?

De to parter blev ikke enige på mødet denne uge, og det kan godt blive vanskelige forhandlinger. Den sydkoreanske præsident har selv været med til at skabe en atmosfære, hvor det vil være meget svært for hende at acceptere enhver udstrakt hånd fra japansk side.

Men bare det, at forhandlingerne fortsætter, gør det lidt nemmere for Barack Obama at sætte sig ned med henholdsvis Shinzo Abe og Park Geun-hye og tale om andre vigtige emner som frihandelsforhandlinger og Nordkorea-politik.

Skriv et svar