Flyttedag for energiinvesteringer

FNs Klimapanel advarer – igen – om, at der skal handles nu! i forhold til at begrænse udledningen af CO2 for at undgå truende forandringer af klodens klima. Men følger man de globale investeringer i fossile og vedvarende energikilder, får man et nedslående fingerpeg om, hvilke forventninger der er i markedet til, at politikerne vil følge de alarmerende forudsigelser op med konkret handling.

Med den seneste rapport fra FNs Klimapanel (IPPC) slås det endnu en gang fast, at kloden er trådt et skridt nærmere uafvendelige konsekvenser af klimaforandringer, som er skabt af den støt stigende, menneskeskabte udledning af CO2 til atmosfæren.

Reaktionerne fra verdens regeringskontorer har mildt sagt været afdæmpede. Det Hvide Hus udsendte en erklæring, som i essensen lød sådan her: USA tager rapporten til efterretning, fortsætter med at følge sin egen politik regardless – og afventer i øvrigt IPCC statusrapporten næste år.

Forberedelser til dagens fiskeri på Zanzibar (CC BY UNEP/GRID-Arendal Yannick Beadoin )
Forberedelser til dagens fiskeri på Zanzibar (CC BY UNEP/GRID-Arendal Yannick Beadoin )

I den modsatte ende af skalaen har det ikke skortet på alarmist-opkald fra NGO’er og andre, som har klimasagen som deres levevej. Forventelige reaktioner, javel, men ikke nødvendigvis den slags solidaritetserklæringer, der styrker troværdigheden om IPCCs rapporter.

En af de mere interessante kommentarer leverede Jeffrey Sachs, økonom og direktør af Earth Institute på Columbia University. Han peger på, at der er behov for at flytte nogle af de mange penge, der pt. hældes i udvindingen af fossile energikilder med nye, avancerede teknikker – og at øge investeringerne i bæredygtige løsninger.

Det er blandt andet udvindingen af skifergas (fracking) og oliesand (tar sands), Sachs hentyder til i the Economist.

674 milliarder dollars til fossile løsninger

I betragtning af, at CO2s skadelige klimaeffekter nu har været på den globale dagsorden i 20 år – mindst – er det tankevækkende, at der stadig udvikles nye teknologier, som skal vride den sidste dråbe tjære, olie eller gas ud af undergrunden.

Undren vokser til tanker i retning af: ”Er de dumme eller hvad?”, når man hører, hvilke svimlende summer, det koster at udvinde. Og så er de skadelige miljøpåvirkninger endda ikke regnet med.

Sidste år blev der investeret 674 milliarder dollars i disse nye teknologier på verdensplan. Til sammenligning nåede investeringerne i bæredygtig energi op på revolutionerende 244 milliarder dollars. Immervæk også en slat, men slet ikke i den størrelsesorden man ellers ville forvente, at så hot et tema burde tilskrive.

Er investorerne virkelig så dumme, eller ved de noget, vi ikke ved?

En ø-historie

Lars Jørgensen, seniorpartner i investeringsfirmaet GAAP i Vancouver er specialist i investeringer i vedvarende energiproduktionsfaciliteter over hele verden. Han er enig med Sachs i, at økonomien i igangværende fossilt brændstof-baserede investeringer hurtigt bør gøres dramatisk mindre attraktiv end det grønne alternativ, hvis noget skal ændre sig.

Problemet er ”bare”, siger han, at det er en langt mere omfattende øvelse, end de fleste formentlig forstår, at ændre så fundamentalt på energiforsyningssystemerne i verden hurtigt nok til at imødegå FNs seneste klimaændringsforudsigelser og at have en 50-80% chance for at holde temperaturstigningen under 2 grader Celsius, som IPCC anbefaler:

”Vindmøller, solanlæg og waste-to-energy er ikke nok i sig selv, de kræver flere steder, at distributionsnettet ændres for at tage imod strømmen”, siger Lars Jørgensen og illustrerer med følgende eksempel:

En lille øgruppe i Stillehavet skal beslutte, om elproduktionen fortsat skal ske ved hjælp af dieseldrevne generatorer, eller om man skal omstille til en hybrid løsning baseret på grøn energi og med diesel som bagstopper. Den bæredygtige model kræver ændringer i distributionsnettet til en anslået værdi af $22 millioner dollars up front og i alt ca. 40 millioner dollars over 25 år.

Mangrove flankeret af byggeri Abu Dhabi, UAE (CC BY UNEP/GRID-Arendal Peter Prokosch).
Mangrove flankeret af byggeri Abu Dhabi, UAE (CC BY UNEP/GRID-Arendal Peter Prokosch).

Blandt andet derfor overvejer beslutningstagerne nu at fortsætte med ganske vist nye men stadigt CO2-udledende dieselhakkere, fremfor at ”go green” med mulighed for at sælge sig som bæredygtig turistdestination og attraktivt bindeled mellem Asien og Nordamerika.

Den ene løsning opfattes som kendt og derfor sikker til trods for fordyrende og uigennemsigtige prisudsving. Den anden løsning er måske på sigt en god forretning, men der er ingen garantier for, at investeringerne vil blive hentet ind igen, for ingen kan forudsige, hvordan turisterne og virksomhedsinvestorerne prioriterer.

Dertil kommer, påpeger Lars Jørgensen, at beslutningstagerne har yderst svært ved at se objektivt på nye teknologiers ydeevne og oppetid, da de fleste har utidssvarende men generelt anerkendte barrierer i baghovedet, såsom at vind i bedste fald kun kan levere op til 35% effektivitet og ikke kan fungere som base load.

”Det er her virksomheder som GAAP og Green Globe Solutions kommer på banen med praktiske integrations- og finansieringsløsninger. Men uanset hvor effektive vores hybrid-løsninger i øvrigt er, så er det i den politiske arena – fremfor på byggepladserne – at slaget først og fremmest skal slås, siger han.

Nyt værktøj: Al magt til forbrugerne

Eksemplet fra Stillehavet er med garanti ikke enestående. Politikere verden over er dagligt med til at så tvivl om deres egentlige vilje til forandring: På den ene side stemmer de for internationale aftaler om at begrænse udledningen af CO2 og at erstatte fossile energikilder med bæredygtige alternativer. På den anden side lader de sig (stadig) styre i de nationale beslutningsfora af utidssvarende eller ligefrem mangelfuld viden om de nye alternativer. Og angsten for det ukendte – og vælgerne.

Under disse omstændigheder har repræsentanter for konventionelle energiløsninger kronede dage, fordi de repræsenterer gennemprøvede, kendte løsninger, til trods for, at det i årenes løb ellers ikke har skortet på oplysning og viden om – og støtte til etableringen af – nye, bæredygtige alternativer.

Situationen er næppe nogen stor overraskelse for de fleste, så hvad kan der gøres for at kickstarte et stemningsskifte hos investorerne, så alternative løsninger får en reel mulighed for at få fodfæste?

Follow the money

The Grantham Research Institute on Climate Change and Environment under London School of Economics har måske svaret. Instituttet, som ledes af Nicolas Stern, der var den britiske regerings rådgiver i klima- og økonomidiskussionen fra 2005-2007, forsker i økonomien bag klimaforandringerne.

I samarbejde med ”The Carbon Tracker Initiative”   fremlagde LSE tidligere i år rapporten ”Unburnable Carbon 2013”.

Her lanceres en ide, der i korte træk går ud på at tvinge investorer – store globale aktionærer som for eksempel pensionskasser – til at indregne den reelle risiko, der er forbundet med at investere i aktier, der støtter konventionelle, fossilt-baserede energiløsninger.

NASDAQ (CC BY flickr bfishadow).
NASDAQ (CC BY flickr bfishadow).

Rapportens hovedbudskab er, at aktier og værdipapirer i fossilt-baseret energiudvinding på verdens kapitalmarkeder repræsenterer enorme mængder af fossilt brændstof, som langt overstiger de mængder, der må brændes af, hvis temperaturstigningerne på jorden skal holde sig indenfor den to grader Celsius-grænse, som IPCC opererer med. CO2, som formelt set ikke må brændes af, hvilket i teorien gør aktierne usælgelige og aktiverne værdiløse, lyder det fra rapportskriverne.

I teorien er det korrekt, men i realiteten stiller sagen sig som nævnt ganske anderledes, eftersom kurserne på disse aktier til dato jo ikke er styrtdykket.

Derfor foreslår forfatterne et aktivistisk modtræk: I en matrix over aktører tilbyder de konkrete anbefalinger til pensionskasser, pensionskunder, finansministre og alle mulige aktører om, hvordan de kan være med til at kræve den reelle, klimatilpassede risikovurdering af aktier og aktiver indregnet i den overordnede vurdering af et investeringsobjekts bonitet.

Her er med andre ord konkret inspiration at hente for den beslutningstager – eller pensionsopsparer i Danmark – som ønsker at skubbe på skiftet i investeringslysten blandt de aktører, der blandt andet passer på vore pensionspenge.

Ideen er hermed givet videre – God fornøjelse!

Carbon Tracker Grantham Research Institute
Carbon Tracker Grantham Research Institute

Skriv et svar