Nepal atter i total uenighed

Politik er mere end almindelig vanskeligt i Himalaya-staten Nepal. Valg er blevet aflyst seks gange og et nyt forsøg på at skabe enighed ser også ud til at strande. Og dog. Nogle medier taler om den 6. juni som sandsynlig valgdag, omend ingen kender aftalens indhold.

Nepal er et af verdens fattigste lande og det politiske kaos gør det ikke lettere at komme i bedre stand (CC BY Dan Larsen).

Nepal har sådan set ikke haft en grundlov i 8 måneder. Den gamle udløb på grund af forsinkelser, udsættelser og uenigheder. Landet har en premierminister, der skulle forestå et valg, men oppositionen tror ikke på et retfærdigt valg under hans lederskab.

Målet er at vælge en ny grundlovgivende forsamling. Imidlertid etablering af valglister og distrikter stadig et problem. Løses den del ikke hurtigt, kan en afstemning først praktisk gennemføres til november eller i 2014.

Planen

Derfor kom premierministeren, præsidenten og de 4 største partier op med et forslag efter lange drøftelser om, at Højesterets præsident skulle danne et forretningsministerium i tre måneder og tage ansvaret. God idé, synes nogle.

Andre mener, at det vil undergrave retssystemet, for hvem skal så være garant for lovligheden og kvaliteten af valget? Nogle tager principperne om at adskille magten i samfundet mellem politik og retssystem mere alvorligt end andre.

Selv om de fire ledende partier mener, at planen kunne virke og bringe Nepal ud af det politiske morads, så er 21 mere marginale oppositionspartier imod, skriver Himalayan Times. Som det mindste krav mener de, at Højesterets præsident skal træde tilbage og ikke have begge job.

Udover dem protesterer 7 partier imod tanken om overhovedet at vælge en regering under Højesterets herredømme. Det er imod ånden i den fredsaftale, der blev indgået ved afslutningen af Nepals borgerkrig. Politikere skal styre landet, mener de.

Gadeuro

Oppositionen har ingen problemer ved at etablere strejker og gademanifestationer for at synliggøre deres holdninger. Nepals mylder af partier, siger nogle, burde oprette en endhedsregering, men svært er det. Et af de største problemer ved at nå frem til en grundlov var netop kravet om total enighed.

Nepal er et fattigt land, der i høj grad er afhængigt af bistand fra mere velhavende donorer og business fra global turistindustri. Det nærmest endeløse kaos i det politiske system skaber mildt sagt utålmodighed i disse kredse.

Blandt de mest skeptiske er repræsentanter for såkaldte minoriteter, hvis forholdsmæssige repræsentation gennem de fire store partiers kompromis vil blive begrænset. Blandt disse grupper er kvinder, dalitter, madeshier og muslimer og flere oprindelige folkeslag.

Store emner

Under det omfattende politiske spil er der gamle kontroverser, der fortsat savner løsninger.

Blandt dem er amnesti eller straf for krigsforbrydelser begået under borgerkrigen, en sandskommission for borgerkrigstiden og integration af 1.500 maoistiske guerillaer, der ønsker at blive optaget i Nepals hær.

Borgerkrig blev i 2008 afløst af politisk kaos. For tiden er landets styret af maoisterne, der udkæmpede en årelang krig imod det nu afskaffede monarki. Premierministeren hedder Baburam Bhattarai. Mange mener, at hans parti nyder godt af den politiske nedsmeltning.

 

By Dan Larsen

Dan Larsen Redaktør Dan Larsen, Verdensnyt, har arbejdet som journalist med internationale forhold siden 1976. Artikelserien om "fattige lande" er delvis finansieret gennem et tilskud fra Danida. Alle er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet (Se øverst). Dan Larsen kan bookes til et foredrag med udgangspunkt i sitet og dets indhold.

Følg på Facebook

Se alle artikler

Besøg website