Kakkerlakker på tandbørsten

Det er ikke en historisk thriller, men det er tæt på. Burma/Myanmar, skrevet af Mette Holm og Mogens Lykketoft, er et historisk drama, der fortæller historien om landets store omvæltninger. Dramatiske historier om de folkelige oprør og munkeopstanden. Om skurke, generaler og vaskeægte helte og heltinder med demokratiforkæmperen Aun San Suu Kyi i spidsen. Det er en absolut informativ og inspirerende bog.

Af Christian Friis Bach, udviklingsminister

Smukke templer i Myanmar fortæller langt fra historien om det militærregime, som nu trækker sig tilbage (CC BY flickr eGuide Travel).

Vi kommer ind bag det politiske bagtæppe og hører om et land der gik i totalt forfald, med fattigdom, misforvaltning, millioner af flygtninge, uden en forfatning, med høj inflation og ekstrem korruption. En stat der slog verdensrekord ved at bruge 60% af statens indtægter på militæret. Et land med en ekstrem høj børnedødelighed, i nogle områder var det 40% af børnene, der døde inden de fyldte 5 år.

Et land hvor skrupelløse firmaer udplyndrede og udnyttede ædelstene, tropisk træ og andre rigdomme, holdt militærjuntaen i live, og betalte for deres liv i luksus. Med i forreste række var danske Østasiatisk Kompagni (i dag EAC), hvor direktøren, ifølge bogen, ”ikke interesserede sig for politik”.

Vi hører om køreplanen til Disciplinblomstrende Demokrati udformet allerede i 2003 af Thein Seins forgænger som vicepræsident.  Den køreplan der, efter magtskiftet i 2011, for alvor satte gang i det burmesiske forår.

Vi hører om religionens rolle, og hvordan troen på karma og genfødsel var med til at dulme befolkningens smerte og acceptere undertrykkelsen. Der var jo ikke brug for en retsstat, når straffen alligevel kom i det næste liv.

Der er personlige og stærke portrætter af både Aung San Suu Kyi, et ikon og en ildsjæl, som jeg også mødte under mit besøg i januar 2011, og af Uncle Leo, burmeseren der var dansk konsul, men som blev anklaget for at have en telefax og endte sine dage i Yangons berygtede Insein fængsel.

Forandringstider

De dage er nu fortid. Bogen fører os på glimrende vis gennem de enorme og positive demokratiske forandringer, landet har oplevet de sidste år. Fra en tid, hvor det var forbudt at sige, at de berømte hvide elefanter ikke var helt hvide (hvilket jeg selv har erfaret). Til en tid hvor der skrives avisartikler i Myanmar Times om, hvordan militærstyret er forvist ”til historiens losseplads”.

Vi møder den voksende demokratiske pluralisme fra aktivisterne fra Generation 88 til kunstneren Zarganar, der udtrykker sig og engagerer borgerne i det nye Myanmar. Beskrivelsen af de mange velorienterede, ofte veluddannede, gode og reformorienterede kræfter, der efter mange års fængsel eller fordrivelse nu er sluppet løs som ”et kæmpe felt væddeløbsheste, der efter utålmodig venten omsider er sluppet ud af startboksene og nu styrter afsted mod målet”. På vej mod et ægte demokrati. Det er ganske enestående.

Langt igen

Bogen beskriver også, at der er langt igen. De etniske stridigheder ulmer og undertrykkelsen af rohingyaer, et muslimsk mindretal, er en skygge midt i det demokratiske sollys. Der er en enorm mængde politiske reformer som skal gennemføres, lige fra lovgivningen omkring brugte biler til etablering af et stærkt og uafhængigt retssystem. Det er en gigantisk politisk opgave, der får de danske reformer til at minde om en badeferie, og det sker i et stadigt nyt og relativt uprøvet parlament. Hele embedsværket skal omskoles og alle institutioner omformes.

Der er storpolitik i beskrivelserne af, hvordan Burma nu former en helt ny udenrigspolitik, der skal mindske landets afhængighed af de to nabo-giganter, Kina og Indien. Og hvordan burmeserne frygter, at netop deres land skal blive centrum for kampen mellem Kina og USA om indflydelse i Sydøstasien.

Man forstår og bliver klogere hele vejen igen bogen. Også at vi, trods politiske undertoner, skal kalde landet for Myanmar, fordi det bedre end det etnisk baserede Burma understreger den etniske diversitet. Hovedstaden skal vi kalde ”Yangon”, fordi det betyder ”enden på strid” Mere symbolsk kan det ikke blive.

Det hele er beskrevet med levende billeder, levende mennesker og levende eksempler. Fuld af finurligheder og små fortræffeligheder. Krydret med kakkerlakker på tandbørster og edderkopper i stegte nudler. Det er lykkedes, at krydse Mette Holms journalistiske styrke med Mogens Lykketofts politisk tæft. Det bør være – ikke pligtlæsning – men lystlæsning, for alle der er på vej til Myanmar eller interesserer sig for landet.

Bogen Burma/Myanmar af Mette Holm og Mogens Lykketoft kan købes hos Saxo og alle andre boglader.

By Dan Larsen

Dan Larsen Redaktør Dan Larsen, Verdensnyt, har arbejdet som journalist med internationale forhold siden 1976. Artikelserien om "fattige lande" er delvis finansieret gennem et tilskud fra Danida. Alle er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet (Se øverst). Dan Larsen kan bookes til et foredrag med udgangspunkt i sitet og dets indhold.

Følg på Facebook

Se alle artikler

Besøg website