Cambodja hædrer journalister, men …

En række lokale og internationale journalister, hædres i disse dage i Cambodja, for deres arbejde under krigen i 70’erne i landet. Samtidig beskyldes Cambodja for at fabrikere beviser imod en fransk journalist og uskyldigt dømme ham.

Onsdag åbnede cambodjanerne et officielt mindesmærke til ære for lokale og internationale journalister, der i årene 1970-1975 dækkede krigen i Cambodja, hvor de røde khmeer vandt.

Fem dage inden udsendte Reporters Without Borders en anmodning, hvori de bad om en tilbagekaldelse af en efterlysning Cambodja har sat på den franske journalist Daniel Lainé.

Mere end 37 journalister døde under krigen i 70’erne, imens den kostede omkring to milioner civile livet. Ofrene blev enten henrettet eller døde af sult, skriver ArabNews.

Flere overlevende journalister var mødt op for at hædre deres kollegaer. Chhang Song, tidligere informationsminister havde følgende at sige. ”37 er døde, men de er ikke døde i mit hjerte,” skriver GlobalPost.

Kritik fra journalistorganisation

Imens journalister hædres i Cambodjas hovedstad Phnom Penh, anmoder Reporters Without Borders dog landet om at tilbagetrække en “rød alarm”, der er sat på den franske journalist Daniel Lainé.

Lainé blev i 2010 dømt for at have filmet en prostitueret i Cambodja uden dennes samtykke. Det resulterede i, at en “rød alarm” blev sat på ham gennem Interpol. En “rød alarm” er Interpols officielle arrest ordre, hvilket betyder at Lainé ikke har mulighed for at forlade Frankrig.

“Denne sag bærer alle tegn på, at beviserne er fabrikerede. Sagen imod Daniel Lainé bygger på beviser fra nogen, som aldrig er mødt op i en retsal,” skriver rsf.org.

Ifølge rsf.org blev sagen mod Lainé afholdt i al hemmelighed. Det er ikke første gang at internationale journalister bliver forfulgt i Cambodja, skriver Reporters Without Borders, der placerer Cambodja på en 143ende plads på deres index over pressefrihed. Landet er faldet 23 pladser siden sidste år.

Skriv et svar