Da de oprindelige tog magten

Denne artikel blev skrevet den 31. 7. 2005 til IBIS; før Bolivia fik den nuværende grundlov og de oprindelige folkeslag valgte en præsident, Evo Morales, i egen midte.
Bolivias historie de sidste 7 år har vist, hvor langt de oprindelige folk kom med deres dengang spirende krav. I dag er en  ny grundlov vedtaget med overvejende folkelig repræsentation, en ny plurinational nation blev oprettet, naturressourcerne er nationaliserede og groft sagt alt er forandre til fordel for landets fattige. 

Social mobilisering

Overalt i Bolivia har oprindelige folk fra hundredevis af lokalsamfund de seneste år rejst sig for at kræve deres kulturelle, sociale, økonomiske og politiske rettigheder.

I 1990 opstod tanken blandt de oprindelige folkefærd i Bolivia om, at de måtte ændre landets grundlov for at få deres rettigheder. Initiativet kom først på den nationale dagsorden i 2002, hvor titusinder af mennesker gik sammen om en to måneder lang demonstration – uden støtte fra de traditionelle politiske partier. De oprindelige folk var sammen med forskellige sociale grupperinger dem, der forstødte præsident Gonzalo Sánchez de Lozada i oktober 2003 og hans efterfølger, Carlos Mesa, i juni 2005.

Sergio Hinojosa-Singuri fra organisationen CAOP præsenterer landsbyen Jatun Mancasaya for skødet på deres jord, som de har savnet siden spanierne kolonieserede deres land 500+ år tidligere (©Lotte Holmen).

Landsbyen Jatun Mancasaya modtog den 29 juli 2005 skøde på sin jord. Den lille landsby holdt en stor fest med øl, dans og musik, hvor byens leder, Daniel Marino Huanco, varmt takkede Ibis og Danida for den uvurderlige hjælp. “Kampen har stået på siden spanierne tog vores jord”, sagde Sergio Hinojosa-Singuri, der på vegne af organisationen CAOP overrakte skødet. CAOP repræsenterer en lang række  lokalsamfund med oprindelig befolkning i Bolivias fattige Potosi provins.

En væsentlig del af IBIS’ arbejde i landet drejer sig om at hjælpe disse befolkningsgrupper. Arbejdet rækker over rådgivning og finansiering af arbejdet for en landsby som Jatun Mancasaya, til juridisk rådgivning af CAOP og koordinering af national indsats. Meningen er at hjælpe dem til selv at formulere deres behov, forklarer juristen Freddy Cayo fra IBIS Bolivia.

Landsbyleder Daniel Marino Huanco holder ærbødigt landsbyen Jatun Mancasayas skøde, opnået blandt andet ved dansk bistand (©Lotte Holmen).

De fattiges krav om en ny grundlov og en nationalisering af landets betragtelige ressourcer (Bolivia har Sydamerikas næststørste gas-reserver) kastede i første halvdel af 2005 landet ud i nær kaos og revolutionslignende tilstande. Alle større veje blev blokeret af folkemængder i ugevis, hovedstaden La Paz var belejret og manglede til sidst mad, gas og benzin, folkemængder på hundredetusinder demonstrerede i gaderne, og kongressen så sig angrebet og fordrevet.

Bolivia er Sydamerikas fattigste land, hvor flere end 60% af de knap 10 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrænsen.

Kulmination

Kulminationen indtil videre på dette stærke krav om en ny samfundsorden kom i juni 2005, hvor ikke bare præsidenten blev tvunget til at gå af, men hvor hans to efterfølgere i henhold til grundloven måtte frasige sig posten på grund af rasende folkemængder, hvorefter præsidenten for Højeste Ret, Eduardo Rodríguez påtog sig jobbet med henblik på at organisere nyvalg og en grundlovgivende forsamling.

Roen i Bolivia blev genoprettet men først sikret, da Eduardo Rodríguez formåede at få begge kamre af kongressen til at træde tilbage og dermed sikrede en demokratisk udskiftning af samtlige folkevalgte. Valget til præsident, vicepræsident og kongres foregår den 4 december. Samtidig har han nedsat et organ, som skal forberede sammensætningen af en grundlovgivende forsamling og planlægning af folkeafstemninger om regional autonomi.

Forsamlingen skal vælges 2. juli 2006 og derefter træde sammen. Udskydelsen opfattes blandt de oprindelige og deres organisationer som et nederlag til de traditionelle politiske magthavere. Organisationerne opfordrer derfor deres medlemmer til ikke at lade sig distrahere af kongresvalget og fastholde fokus på den kommende grundlov for Bolivia.

Grundlov

Kampen om den kritiske sammensætning af selve den grundlovgivende forsamling er på sit højeste og vil fortsætte. At der kommer en forsamling garanterer ikke, at de mange oprindelig folkeslag får en tilfredsstillende repræsentation og bliver hørt. I flere år har Ibis arbejdet side om side med forskellige organisationer, der hjælper disse folk med at formulere deres holdninger, med at indpasse dem juridisk i landets lovgivning, med at organisere og artikulere sig og kommunikere med andre oprindelige folk og det omkringliggende samfund.

I oktober 2004 dannede de oprindelige folks organisationer en enhedspagt med en række sociale bevægelser blandt småbønder, kvinder, jordløse og bosættere. Denne pagt kræver repræsentation af 10 folkefærd fra lavlandet og 16 fra højlandet. Disse befolkningsgrupper er etnisk forskellige og har distinkt levevis, kulturer og sociale strukturer.

Organisationerne bag enhedspagten mener, at samfundet skal bygges over landsbystrukturen, hvor indbyggerne har både individuelle og kollektive rettigheder og pligter ud fra deres traditionnelle kultur. Selve statsstrukturen skal være flernational med respekt for folkenes forskelligheder og med fundament i lokalsamfundenes kollektive systemer, med respekt for territoriale grænser og lokalt ejerskab af naturressourcerne.

Læs Danida-rapport fra årsberetningen i 2010 om hvordan 5 millioner oprindelige indbyggere i Bolivia har fået deres rettigheder – med dansk hjælp.

By Dan Larsen

Dan Larsen Redaktør Dan Larsen, Verdensnyt, har arbejdet som journalist med internationale forhold siden 1976. Artikelserien om "fattige lande" er delvis finansieret gennem et tilskud fra Danida. Alle er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet (Se øverst). Dan Larsen kan bookes til et foredrag med udgangspunkt i sitet og dets indhold.

Følg på Facebook

Se alle artikler

Besøg website