Madhjælp til en million stoppet af borgerkrig
Borgerkrigen i Syrien er ved at få andre ofre end de kæmpende og civile i angrebne byer. En million flygtninge kan ikke få madhjælp, fordi FN er blokeret af konflikten fra at komme frem til de trængende.
-
-
Flygtninge krydser grænsen til Tyrkiet (CC BY flickr FreedomHouse2).
-
-
Håbet (CC BY flickr FreedomHouse).
-
-
Flygtningelejr på grænen til Tyrkiet (CC BY flickr FreedomHouse2).
Verdens fødevareorganisation, UNWFP, forsøger at hjælpe 2,5 million internt fordrevne i Syrien, men kan ikke nå dem alle, skriver Guardian. Borgerkrigen har nu varet i små to år og koster 60.000 mennesker livet.
Siden oktober har der været mange angreb på konvoyer med lastbiler, der bringer mad rundt i Syrien. Lastbilerne bliver typisk nappet, og de ansvarlige vil have løsepenge. Maden kan fremskaffes igen. Chaufførerne er ikke vilde med at køre disse ruter.
Der er også flygtningelejre for syrere i Tyrkiet og Jordan. Kampene fortsætter mange steder i landet. Præsident Bashar al-Assads tale om fred søndag vækker hverken interesse eller hyldest i vesten. Assads allierede i Iran har rost den.