Assad har ikke flyttet sig

Syriens præsident Bashar al-Assad holdt søndag en tale i operaen i Damaskus, hvor han sådan set opfordrede til forhandlinger, men under vilkår som hans modstandere aldrig vil godkende.

Bashar al-Assad holdt søndag en tale uden nyt indhold (Skærmbillede fra Iransk PressTV)

Assads udgangspunkt er, at han kæmper imod fremmede jihadister og ikke sin egen befolkningen. Modstandernes udgangspunkt er, at han først og fremmed skal træde tilbage.

Det er første gang i et halvt år, han har talt. Assad opfordrer til fred, forhandling og en ny grundlov. Men da han ikke vil forhandle med folk, der “har forrådt Syrien” opstår et problem med at finde forhandlingspartnere, der tæller. Indtil nu anslår FN, at der er 60.000 liv tabt i opgøret mellem Assad og rebeller, mere eller mindre støttet af udenlandske penge og våben.

“Vi står overfor udenlandsk aggression, hvor man bruger os til at dræbe hinanden”, sagde præsident og indrømmede, at Syrien er midt i en borgerkrig. Et af hans krav før forhandling er netop, at udlandet skal ophøre med at støtte rebellerne. Tid er gået og liv tabt, så det ønske kan næppe opfyldes.

Videoen, der er offentliggjort via syrisk TV, har engelsk oversættelse.

By Dan Larsen

Dan Larsen Redaktør Dan Larsen, Verdensnyt, har arbejdet som journalist med internationale forhold siden 1976. Artikelserien om "fattige lande" er delvis finansieret gennem et tilskud fra Danida. Alle er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet (Se øverst). Dan Larsen kan bookes til et foredrag med udgangspunkt i sitet og dets indhold.

Følg på Facebook

Se alle artikler

Besøg website