UBS-bank får bøde på 9 milliarder kr.

Det koster dyrt for den svejtsiske storbank UBS at have deltaget i svindel med internationale renter for at score kassen. Det er bankens japanske filial, der står for skud af både britiske og amerikanske myndigheder, og må punge ud med 9 milliarder kroner.

UBS skilt (CC BY via flickr.com twicepix).

Libor-skandalen, der groft sagt negativt har påvirket alle lande og firmaer med lånebehov globalt, har indtil videre omfatter et dusin af de førende internationale finanshuse. Libor er en fundamental rente, som de fleste andre rentesatser baseres på.

Selv om beløbet er stort, når det ikke op på niveau med britiske HSBC, der den anden dag fik et hak på 11 milliarder kroner for at have vendt det blinde øje til systematisk hvidvask af narkopenge og illegale overførsler mellem upæne parter.

Rentefusk

UBS har drevet sin ulovlige virksomhed med rentefusk i perioden 2005-10. Målet vare både at tjene ekstra profitter og så at dække over selskabets dårlige tilstand under finanskrisen. Bøden er en udløber af den undersøgelse, briterne foretager over global manipulation mad den såkaldte Libor-rente, som danner grundlag for rentesatser.

Yen-Libor er forsøgt manipuleret 1.900 gange fra UBS kontoret i Tokyo. I juni betale Barclays 2,5 milliarder kroner i samme skandale. Blandt andre internationale banker, der inden længe vil vedkende sig bøder er Royal bank of Scotland, Deutsche Bank, JPMorgan Chase og måske Citigroup, skriver Dealbook.

UBS er ikke specielt fin i kanten. Banken måtte i 2009 betale 4,5 milliarder kroner i bøde til USA for systematisk at have hjulpet amerikanere med skatteunddragelse til billioner. Sidste år tabte banken næsten 15 milliarder kroner, fordi en trader gik amok og spekulerede lidt for meget.

By Dan Larsen

Dan Larsen Redaktør Dan Larsen, Verdensnyt, har arbejdet som journalist med internationale forhold siden 1976. Artikelserien om "fattige lande" er delvis finansieret gennem et tilskud fra Danida. Alle er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet (Se øverst). Dan Larsen kan bookes til et foredrag med udgangspunkt i sitet og dets indhold.

Følg på Facebook

Se alle artikler

Besøg website

Related Posts

Et svar på UBS-bank får bøde på 9 milliarder kr.

  1. Det er værd at bemærke, at finanshuse af UBS’s størrelse normalt ikke bliver sigtet for deres ugerninger, ej heller bliver de tvunget til at erkende sig skyldige trods beviser imod dem. Myndighederne i USA vælger at indgå aftaler med bankerne, som de betaler multi-million bøder og slipper for officiel skyld. Den slags er “almindeligt”.

    UBS er det første store finanshus, der erkender sig skyldigt i kriminelle handlinger, siden Drexel Burnham Lambert i 1989 erkendte sig skyldige i seks tilfælde af svindel. NY Times Dealbook beskriver, hvordan UBS har tigget om at slippe, men måtte til sidst gå med på både bøde og skyld, fordi de ellers ville blive tiltalt. Alligevel er UBS sluppet billigt. Banken kunne have mistet sin licens og dermed kollapset.