Caribiske øer stemmer sig ud af kolonistyre

Fredag 9. november holdes der folkeafsteming i den britiske koloni Turks and Caicos i et forsøg på at genetablere en form for demokratisk selvstyre. Turks and Caicos er et mini-samfund i Caribien, der for tre år siden blev umyndiggjort af Storbrittanien på grund af korruption.

Øgruppen Turks and Caicos liger i Caribien go skal nu atter forsøge at styre sig selv (CC BY via flickr.com MPD01605).

Der bor 31.458 mennesker på øerne, men kun 7.377 er bekræftede som “tilhørende” på øerne. De har stemmeret. Der er 37 kandidater fra tre partier til lokalforsamlingen med 19 pladser.

Koloniherre

I de forløbne tre år har briterne via et midlertidigt styre ændret samfundets regler, så det kan fungere mere, som koloniherren ønsker det. De lokale har fået en ny grundlov, der kræver statsoverskud. Guvernør Ric Todd siger til Miami Herald, at der naturligvis er mange udfordringer forude for øerne.

De små turistøer har været igennem en hestekur med besparelser, således at der er kommet en økonomisk vækst på 4,3 procent. Der er sparet offentlige jobs, lønningerne er reduceret, og der kører sager om korruption. Hvis valget går godt, kan den nye regering hæve offentlige lønninger 10 procent. De blev nedsat i 2009, da guvernøren tog fat.

Målet er at tiltrække udenlandske investorer, der vil bygge flere ferie-resorts. De holdt sig pludselig væk, da øernes økonomi sank i havet.

Flere sager

Der kører flere sager, herunder imod fire ministre, for korruprion, svindel, valutafusk og uretmæssigt salg af offentlig jord. Det var ikke kun korruption, der fik briterne til at tage magten. Der var også i 2008 en orkan ved navn Ike, der smadrede store dele af øen. Og selv under de rigtig gode boom år kunne styret ikke styre sin økonomi.

Første gang briterne greb ind og afsatte det lokale styre var i 1986, efter premierministeren blev smidt i amerikansk fængsel for kokainhandel. Hans afløser blev så fyret af London. Nu skal de så stemme om en bedre fremtid.

Retshandlingerne imod korruption og efterlysningen af den tidligere premierminister Michael Misick fastholdes. Efter hans private storforbrug, der omfattede to private jets, blev for meget for briterne flygtede han. Misick menes at bo i den Dominikanske Republik.

Storbrittanien sender penge til at dække øernes underskud, der mindskes. Europæerne fastholder stadig stor kontrol med øgruppens udvikling og styre. Afstemningen handler ikke om selvstændighed.

By Dan Larsen

Dan Larsen Redaktør Dan Larsen, Verdensnyt, har arbejdet som journalist med internationale forhold siden 1976. Artikelserien om "fattige lande" er delvis finansieret gennem et tilskud fra Danida. Alle er velkomne til at abonnere på nyhedsbrevet (Se øverst). Dan Larsen kan bookes til et foredrag med udgangspunkt i sitet og dets indhold.

Følg på Facebook

Se alle artikler

Besøg website