Bhutan første helt økologiske land

Om alt går som planlagt vil Himalaya-staten Bhutan blive det første land, der er helt og aldeles økologisk. Et stort skridt for et fattigt land med to-tredjedele af befolkningen lever af små landbrug. Men beslutningen er taget og processen i vej.

Planen om at blive fuldstændig fri for sprøjtemidler blev præsenteret ved Rio+20 konferencen i juni 2012. Siden har den indiske delstat Sikkim, nabo til Bhutan, taget et tilsvarende skridt imod pesticider (mål 2015). Faktisk har delstaten Kerala i 2010 meddelt den samme intention over 10 år.

Lykken bliver større hvis maden er økologisk, mener regeringen i Himalaya-landet Bhutan (CC BY via flickr.com jmhullot).

Bhutan, der har en lykke-politik og måler sit lands tilstand gennem bruttonationallykke er overbevist om, at organisk føde vil gøre livet bedre for alle. At blive verdens første helt økologiske land kan også skabe et godt image og tiltrække fødevareentusiaster som turister.

Markeder

Ikke alle farmere er specielt lykkelige for planen om at fratage dem kemisk gødning og sprøjtemidler, der er med til at hæve deres produktion af landbrugsvarer. På den anden side er mange farmere (på grund af fattigdom) allerede økologiske, påstår en rådgiver for regeringen i NPR. De er dog ikke certificerede økologiske.

Bhutan har haft et økologisk landbrugsprojekt siden 2007, der blandt andet skal uddanne bønder i ikke-kemisk drift. Bønder har været sendt på kurser i nabolandet Indien. I øjeblikket importerer Bhutan mad, men markedet for organiske produkter i Indien vokser hurtigt.

En følge af organisk dyrkning og større bevidsthed om rent vand får den konsekvens, at mange mennesker i landsbyerne, der er afhængige af vand fra naturen, ikke mere skal drikke forurenet vand.

Skriv et svar